Den dejligste udsigt nogen sinde!

Idag startede vi med at sove længe – til ca. 10.00. Efter morgenmaden var det tid til anden dagen på biltur. Vi startede med at køre til Fira som er hovedbyen her på Santorini. Vi fandt frem til de små gader på kanten af kipperne. Meget charmerende og hyggeligt, men vi var ikke de eneste. Der var også en del amerikanere fra de to krydstogtbåde der lå i bugten. Byen er kendt for sin æselvej eller svævebane fra vandhøjde til byen. En god oplevelse at se og mærke stemningen.

Et andet højdepunkt på dagen var det næste stop – en strand. Det var stranden, hvor man kunne købe badedyr, og Iben fik sin “Delfini”. Den bragte stor lykke, da den endelig blev pustet op, da vi kom hjem til hotellet, og da den skulle prøves i poolen.

Et sidste stop på vores køretur var ved den forladte by Mesa Gonia. I 1956 var der et stort jordskælv, og hele byen blev forladt. I dag er der folk i byen, men man fornemmer tydeligt “spøgelserne” i de stadig mange tomme huse.

Efter Dolfine fik sin vanddåb var det tid til bad og en tur ud og spise. Vi kørte hen til en taverna vi havde set på dagens køretur. Hvad vi ikke kunne se fra vejen, var den næsten ufattelige smukke udsigt, der var fra restauranten, og at der var en meget god betjening gjorde bare oplevelsen endnu større. Jeg kan ikke huske, at jeg har været et så smukt sted at spise før. Maden var god, men ikke super, men det er helt sikkert et af de steder, vi vil huske fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.