Hej til bedsteforældrene og Chris

Tidligt op og i lufthavnen. Hvor var den mørke morgen kold i Iowa. Men heldigvis var ingen af vore fly forsinkede. Vi fløj først til Chicago og derefter videre til Orlando, hvor den øvrige familien Pedersen ventede på os. Hvor var det dejligt at se dem igen. Iben var specielt helt oppe at køre, som man siger. Og Chris er blevet totalt mandsopdækket af hende, siden vi er ankommet.
Flyveturen gik godt, selvom vi igen sad bagerst i flyet og ikke kunne kigge ud. Øv! Men da der i går var 55 fly, der blev aflyst pga stormen, skal vi vist bare være glade for, at vi kom frem. Desuden fandt Iben og Flemming Halkeyes T-shirts i lufthavnen, så nu er der to Halkeyes-fans, der render rundt her i Orlando. Denne gang gik Flemming heller ikke ind i det indtjekkede område igen, efter han havde passeret Exit-skiltet. Så vi slap for at lufthavnens alarm gik igang, som da vi ankom til Des Moines. Jo, nu er vi efterhånden ved at have forstået, hvordan tingene virker i lufthavne.
Udenfor lufthavnen slog varmen os i møde, og fødderne kogte i de lukkede sko, så vi fik hurtigt tændt for airconditioningen i bilen. Bilen er stor og rigtig lækker, og heldigvis er der plads til al vores bagage.
Huset, vi kom frem til, er ikke mindre lækkert. Det er i to etager. Har fire soverum, tre badeværelser og ikke mindst en rigtig lækker privat swimmingpool, som Flemming, Christian og Iben hoppede i 10 min. efter vi var ankommet. Her får vi uden tvivl nogle rigtig gode dage.
Da vandhundene var blevet tørret, var der blevet tid til at få noget aftensmad, og derefter skulle der handles ind. Vi gjorde storindkøb i Walmart som en rigtig amerikansk familie. Og tilbage i huset opførte  vi os igen som en rigtig amerikansk familie. Hver sad med sin telefon, I-pod Touch og I-pad. Men samtidigt blev der snakket en masse, for vi har jo alle oplevet en hel masse, siden vi sidst så hinanden.
Iben har nu fået eget værelse, så for første gang i seks uger skal vi ikke sove sammen alle tre. Det er faktisk helt underligt for os alle. Vi er også lidt vemodige over, at vores tid “on the road” alene nu er forbi. Men samtidigt glæder vi os til de oplevelser, der venter os, sammen med de andre, her i Florida.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.