Dagen derpå

I dag har vi alle været lidt matte efter de sidste to dages Disney-oplevelser. Chris valgte at blive i sengen til efter 12.00. Vi andre spiste morgenmad ved 10 tiden og tøffede så ned til den store pool ved 12 tiden. Her tilbragte vi et par timer i spa, pool og på liggestole. Total ferieafslapning.
Efter en sen frokost fik Iben og jeg lavet hendes lektier. Motivationen var ellers ikke så stor, lige da vi skulle igang. Specielt ikke fordi hun kom til at se, at der var sjove opgaver, som hun ikke kunne lave, fordi det var klasseopgaver. Hun blev faktisk rigtig ked af det og kom til at græde. I begyndelsen af vores tur snakkede Iben en del om, at hun savnede at gå i skole. Men det nævner hun slet ikke mere. Jeg tror faktisk, at hun har været så længe fra det nu, at hun ikke rigtigt tænker på det mere. Lidt som vi andre har det med arbejdet. Men at skulle lave lektier mindede hende om det, hun går glip af hjemme. Heldigvis kunne bedstemor fortælle, om dengang hun gik i skole. Og da hun havde beundret de opgaver, Iben allerede har lavet i sine bøger, kom humøret tilbage, og vi kunne gå igang med opgaverne.
I morgen står den på Kennedy Space Center. Det ligger ca. en times kørsel herfra. Især drengene glæder sig rigtig meget til det, og vi andre håber, vi imponeres, når vi ser og hører om diverse rummissioner, USA har været på.

En mening om “Dagen derpå

  1. Sikke nogle fantastiske dage i har haft på det sidste, jeg kan godt forstå, at I trængte til en afslapningsdag!!
    Her går alt godt! Jeg har haft en tiltrængt omsorgsdag idag, hvor Frida og jeg har været i Thisted og besøge oldemor – det var rigtig hyggeligt!!
    Vi tager til Onsild of spiller volley ned eleverne på lørdag og Jan Ramlow kommer mandag og tirsdag i uge 46, så der er fuld gang i den mht. volley.
    Glæder mig til snart at se jer igen!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.