Køretur til Redding

Endnu en gang fik vi morgenmad på Mel’s Diner, og så var vi klar til at forlade San Francisco. Godt en time udenfor byen forandredes vejret, og solen begyndte at skinne. Dejligt!
Vi gjorde et par enkelte stop undervejs i dag, så turen tog ca. 4 timer. Det var ikke den smukkeste tur, da vi kørte langs hovedvejen, men til gengæld kommer vi langt på kort tid, og det er meget sjældent vi skal dreje, da vejen bare går ligeud i lange stræk.


Da vi kom frem, blev der hurtigt skiftet til badetøj, og så blev der badet i poolen i en god time. Da vi havde sprunget frokosten over, var vi på det tidspunkt ved at være godt sultne, så vi fandt den nærmeste Bjørne Restaurant og fik stillet vores sult.
Tilbage på hotellet blev der spillet og læst bog og hygget. Alt i alt en meget stille og rolig dag, men hyggelig og nede i tempo. Og vi skal jo trods alt huske, at vi er på ferie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.