Tilbage til Sequim

Køreturen var ikke så lang, så vi nåede allerede frem ved 13 tiden. Iben var blevet sulten, da hun kun havde spist en banan til morgenmad, så vi tog på den lokale Diner her i Sequim og derefter på Starbucks, hvor vi gik på nettet og kigged på annoncer om hvalpe. Så ja, jeg er blevet overtalt til, at vi bliver nødt til at få en lille hvalp, når vi kommer hjem. Iben har sagt mange gange på denne tur, “mor, jeg kan virkelig ikke leve uden en hund. Du må forstå, det er ligesom min søskende”. Og det kan moderen jo naturligvis ikke stå for.


Da vi ankom til Janie og Aages hus gik snakken med det samme. De ville gerne høre om alt det, vi havde oplevet, men vi skulle jo også igang med at planlægge deres besøg i Danmark. Det bliver spændende og dejligt at kunne gøre lidt gengæld for al den gæstfrihed, vi har mødt her.
Iben begyndte at kede sig lidt, så Alisa fandt en masse af hendes gamle perler til at lave smykker af, og så var Ibens lykke gjort. Hun lavede halskæde og to armbånd, og syntes det var mega fedt.
Selvom vi faktisk alle var trætte, kom vi igen sent i seng, fordi snakken bare gik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.