På tur til Flensborg

HHU-20131013-2

For nogle, der er vant til at køre langt i USA, er en tur til Flensborg jo ikke noget at tale om. Vi synes knap nok, vi nåede at blive rigtig sultne, inden vi kom herned, så det blev kun til et enkelt stop i Onsild, hvor vi provianterede kaffe (så var Flemming glad) og et stop 40 km. fra grænsen, hvor vi fik en fransk hotdog.

Vel fremme ved hotellet blev vi først facineret af udsigten fra vores vindue. Vi kigger lige ned på Flensborg lystbådehavn, hvor der i dag var meget liv med boder o.l. Vi slentrede en tur på havnen og op gennem den hyggelige gågade, der vidner om, at Flensborg er en gammel købstadsby, hvilket er tydeligt på arkitekturen. Vi fik også kigget indenfor i St. Maria kirken og i St. Nikolai kirken. St. Nikolai kirken er kendt for sit renessance orgel. I kirken er der nu to orgler i et. Det ene er fra 1709 og det andet er fra 2009. Vi var så heldige, at organisten var igang med at øve, så vi kunne sidde og nyde den fantastiske lyd og stemningen i kirken. Flemming var helt høj, da vi gik derfra! Lidt bag kirken gik vi op af nogle smalle, stejle gader (så stejle at Iben udbrød “man skulle tro, vi var kommet tilbage til San Francisco”) som førte op til en gammel kirkegård, hvor der lå danske soldater begravet helt tilbage fra krigen i 1864. Her stod også Isted løven, som i 1850 blev rejst, fordi tyskerne havde vundet Isted. I 1945 blev den flyttet til København, men i 2011 kom den tilbage til sin oprindelige plads i Flensborg, som symbol på det dansk-tyske venskab.

Aftensmaden blev indtaget på en rigtig tysk restaurant – Der kleine Restaurant. Her fik Flemming og jeg selvfølgelig snitzel, og Iben fik frikadeller, som hun syntes smagte helt fantastiske. På vejen tilbage til hotellet provianterede vi lidt slik ved en af havneboderne. Og så var det ellers tilbage på værelset, hvor der blev hygget med bøger og iPads. Som Iben siger hører det sig til at spille Zombie, når man er ude at rejse, så det er det, hun og Flemming er i gang med lige nu.

HHU-20131013-5

HHU-20131013-4

Unik og verdenskendt orgel. En søndag eftermiddag i efteråret 2013. En sidder ved orglet og øver sig. Meget stemnings fyldt oplevelse.

HHU-20131013-3

HHU-20131013-1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.