Berlin – fredag

IMG_0877

Fredag var en varm dag i Berlin. Temperaturen sneg sig op på de 33 grader, og for danskere, der er vant til et lidt koldere klima, er det ikke så lidt!
Vi valgte derfor at tage på en sejltur på floden Spree, der bugter sig rundt i Berlin. Det blev dog til en meget lang rundfart. 4 1/2 time!!! Til sidst var Iben og jeg ved at miste tålmodigheden. Specielt fordi tour-guiden mest talte tysk, og når han endelig talte engelsk, var det så dårligt, at man nærmest ikke kunne høre, at han nu var slået over.
Efter sejlturen, som dog var både smuk og interessant – men bare lidt for lang – kølede vi lidt af på hotellet, inden vi begav os ud for at finde noget aftensmad. Iben fik lov til at bestemme, at vi sluttede af på den italienske restaurant med de gode pizzaer. Og som dessert fik vi italiens is – mums!!!
Om aftenen slappede Iben og jeg af med at læse på værelset, mens Flemming gik til Starbucks for at drikke kaffe og kigge på mennesker.

IMG_6328

IMG_6318

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.