Buggy Creek Airboats

Fredag 21/7

Vi kom i dag til at sidde lidt længe og snakke over morgenmaden, så vi kom lidt sent ud af døren. Heldigvis skulle vi ikke køre så langt, så efter en halv times kørsel havde vi nået dagens destination – Buggy Creek Airboats. Her hørte vi først en native american fortælle om, hvordan de ville fange og dræbe alligatoer uden nutidens våben. Han fortalte også om alligatornes anatomi, og hvad der gør dem svære at overmande i naturen.


Dernæst skulle vi på en halv times airboat ride. Der var rigtig varmt og vindstille først på dagen i dag, så det var dejligt at få vind i håret. (Efter turen stod Flemmings og Jørgens hår lodret op i luften). Vi så en enkelt alligator, men ellers var det mest det sjove og fascinerende i at ”flyve” ovenpå vandet i høj fart gennem sivene, der var oplevelsen.


Vi nåede kun lige indenfor døren hjemme igen, inden det begyndte at regne kraftigt igen. Iben havde ellers glædet sig rigtig meget til at komme hjem i poolen, så efter frokosten hoppede hun i poolen, selvom det regnede. Flemming gjorde hende kort tid efter følgeskab, men vi andre sprang i dag over. I stedet brugte vi eftermiddagen på at læse, og Flemming og Iben slappede bagefter også af i stuen med i-pads.

Aftensmaden hentede vi på den nærliggende kyllinge-restaurant. Så maden bestod af kyllingeburgere og pommesfrites. Og til dessert fik vi mint-oreo is. Det var så godt, at Iben overvejede at importere det til Danmark. Men desværre var hun bekymret for sin kuffert, så hun droppede tanken.

Efter isen blev der spillet kort – røvhul. Og jeg tror faktisk, at vi alle skiftedes til at tabe i aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.