Salzburg

I dag kørte vi til Salzburg, hvor vi først var ved at blive fanget på en parkeringsplads. Vi kunne ikke blive lukket ud fra den lille plads- og nogle ville hjælpe men kunne ikke. Heldigvis fik vi til sidst en kode af nogle andre danskere, som vi kunne indtaste, så vi kunne komme ud. Det var noget hektisk, og vi var lidt paniske….

Efter at have fundet en rigtig parkeringsplads, besøgte vi Mozart’s Geburtzhaus. Det var spændende at høre om hans liv – og huset gav også ly for regnen, som silede ned udenfor.

Heldigvis var der holdt op med at regne, da vi kom ud, så vi gik rundt i byen, som er ganske smuk. Frokost fik vi på den første Starbucks, som vi har besøgt på turen.

Efterfølgende gik vi op forbi slottet Mirabell, hvor vi vandrede i de barokke haverh og så springvandet, som der synges omkring i The Sound of Music.

Herefter kørte vi mod Königssee, som er en kæmpe bjergsø. Her gik vi en tur til et udsigtspunkt og gik i de noget touristede gader, inden vi satte os på en bænk med udsigt over søen og nød, at solen endelig var kommet frem.

Tilbage på hotellet fik vi bare hurtigt tisset af, inden vi igen gik mod den italienske restaurant, hvor vi denne aften kunne sidde ude og nyde deres gode mad.