Skoldkopperne er kommet til Skerping

Efter at have forsøgt at få Iben smittet med skoldkopper flere gange, er det nu endelig lykkedes!! Denne gang har vi dog ikke bevidst opsøgt det. Men ugen forinden havde hun fået sin sidste MFR-vaccine. Immunforsvaret var nok derfor lavt, og så tog hun endelig imod smitten. Heldigvis var det nu og ikke om 10 dage, for så var vi jo nok ikke kommet med flyet. Iben har været noget slap i koderne og har haft problemer med at sove om natten pga kløe. Men i dag ser det ud til at vende. Skoldkopperne begynder at tørre og Iben har det øjensynligt bedre. Heldigvis.