Fra Redding kørte vi til Medford søndag. Den tur var smuk og bød på en del forskelligt landskab. Da vi ankom til Medford fik vi noget at spise, og så ringede vi som aftalt til Janie og lavede en aftale med hende. 16.30 blev vi hentet af hende, hendes bror Kurt og svigerinde Marsha. Janie havde kruset med, som Iben lavede i Port Angeles på Aages fødselsdag. Det er blevet rigtig flot, og Iben er så stolt af det.
Efter et kort besøg hos Kurt og Marsha tog vi videre til en fødeseldag hos en af deres venner. Det var hyggeligt og sjovt at møde en masse mennesker, som gerne ville snakke, spørge og fortælle, og vi skulle selvfølgelig synge fødselsdagssangen på dansk for fødselaren. Iben var dog lidt overvældet og forvirret over alle de nye mennesker, som hun sagde, men hun klarede det flot.

Mandag mødtes vi tidligt med Janie, Marsha og Elisa, som tog os med ud på South Medford Highschool, hvor vi blev vist rundt af Rosemary, som er lærer der. Vi fik snakket en masse om udveksling af elever, og vi fik mailadresser, som kan være nyttige.

Derefter kørte vi hjem og så hendes hus. Hende og hendes mand har selv bygget huset, og det tog 7 år. Men det var virkelig også gennemført og en oplevelse at se. Hendes mand havde norske aner og talte lidt norsk. Janie og Kurt har tyske aner og taler noget tysk. Det er sjovt at opleve, så tydeligt det endnu er i USA, at det er et folk sammensat af indvandrere fra mange forskellige lande.

   

Efter besøget hos dem, tog Janie, Kurt og Kurts datter os med til Ashland, som er en mindre by 20 minutters kørsel fra Medford. En by, som de synes, kan være interessant at tage eleverne med til, da den bl.a. er kendt for sine udendørs teaterforestillinger. Det var også en hyggelig by, og der spiste vi så lidt frokost.
Midt på dagen havde alle aftaler, så vi havde lige et par timer for os selv, inden vi igen mødtes med de andre hos Kurt og Marsha. Der spiste vi asiatisk mad og snakkede en masse. Kurt, som også er præst, havde en interessant teori om, hvorfor kirkerne i Europa er så tomme i forhold til i USA. Han mener, det er fordi, vi har dækket alle vore basale behov og derfor ikke på samme måde har brug for at lægge vores liv i hænderne på højere magter. Vi ved, der bliver taget hånd om os, uanset om vi mister vores arbejde eller bliver syge. Sådan er det ikke her. Livet er meget mere usikkert, og derfor har man mere brug for støtten i religionen. Jeg tror, han har ret. Men vi talte også om, at det jo også betyder, at mange i Europa har den opfattelse, at vi mennesker kan klare alt, og derved mister vi ydmygheden overfor, at vi trods alt ikke selv kan tage æren for livet, som er blevet os givet. Gode og interessante snakke.

De kunne også fortælle, at det ca. koster 100.000 kr. om året at have et barn på en videregående uddannelse, og at godt halvdelen af USA’s befolkning ikke har sygeforsikring, som jo koster flere tusinde kroner om måneden. Selvom man har en sygeforsikring, dækker den kun 80 %, så uanset hvad kan det være meget dyrt at blive syg.
Jo mere vi hører om samfundet her, jo mere kan vi se, at selvom der er ting, der trænger til justering i vores samfund, så er det et betydeligt mere trygt samfund at leve i.
Selvom vi fik snakket en del, blev der også tid til at spille spil med Iben, som således endte med at vinde 5 spil og derfor syntes, at hun havde haft en fantastisk aften. Så fantastisk at hun, da vi sagde farvel til dem, var træt af, at vi ikke skulle se dem mere. I hvert fald ikke i denne omgang. Men forhåbentligt ses vi en anden gang igen, for de er virkelig også utrolig rare og humoristiske mennesker.

Selvom disse dage med mange og dybe samtaler er vildt interessante, så er de også enormt trættende, så hjemme på hotellet falder vi alle omkuld, så snart vi træder indenfor døren.