Kl. 9.00 kørte vi fra Sequim mod Port Townsend, hvorfra vi tog en færge til Coupeville. Herfra kørte vi ud til Deception Pass, som er to meget høje og smukke broer, der forbinder nogle af de små øer i området. Først gjorde vi dog hold på en hyggelig resteplads, hvor vi fik spist lidt frokost.

Broerne gik vi over. Der var virkelig langt ned, men udsigten derfra var ufattelig smuk. Derfra kørte vi videre til Anacortes, hvor vi gik en tur på knap 4 km. i Washington park. Det var en fredfyldt rute inde i en skov, men mange steder kunne vi alligevel se ud over fjorden med bjergene i baggrunden. Smukt, smukt syn! Smukt er vist et ord jeg kommer til at bruge meget på denne tur, men jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive naturen her i området. Jeg ville ønske, alle I derhjemme fik lov at se, det vi ser i disse dage.
Da vi ankom til vores hotel i Bellingham lokkede swimmingpoolen os til straks at springe i. Solen har igen i dag skinnet hele dagen, så der er efterhånden ved at være dejlig varmt, derfor var det også en dejlig forfriskende oplevelse at bade. Og Iben kan jo aldrig få nok. Det værste ved at bade med hende er, at hun altid brokker sig, når hun skal op.
Aftensmaden blev indtaget på en nærliggende restaurant, og bagefter blev Starbucks besøgt. Her kunne vi sidde ude og få kaffe og varm cacao helt til kl. 21.00. Skønt og akkurart som da vi i efteråret rejste rundt. I det hele taget har dagen i dag bragt mange minder frem og vores sidste rejse. Det er den samme følelse af frihed, god tid og intensitet i nuet der kommer frem, når vi selv rejser rundt i bil. Det er virkelig en ferieform jeg elsker, for vi får set en hel masse, og den følelse af frihed oplever jeg sjældent i hverdagen. Her er ingen forpligtelser, og stort set ingenting der skal nås til bestemte tidspunkter. At der er færgetidspunkter, der skal overholdes, irriterer mig faktisk lidt, for det er med til at skabe et tidspres, som jeg helst er foruden i min ferie.