Vi lander i Québec city

Umiddelbart efter morgenmaden tjekkede Flemming, Iben og jeg ud af hotellet for at begive os på en gåtur mod Parc de Mont Royal, det 233 meter høje bjerg, som ligger stort set midt i Montréal. Det var en hård gåtur ad stejle gader, men udsigten var smuk og parken var ligeså. Den havde lidt det samme ånd som Central Park, bare med færre mennesker.

Bedsteforældrene blev på hotellet men vi gik op på bjerget, men vi mødtes efterfølgende ved bilen, så vi sammen kunne køre til Québec. Turen tog ca. tre timer med en enkelt tissepause, hvor vi også fik provianteret slik. Igen prøvede vi noget nyt slik, og igen blev vi skuffede. De laver altså bare ikke så god slik, som vi gør i Europa.

Vi var fremme ved hotellet ca. kl. 15.15, og efterfølgende chillede vi lidt på værelset inden vi tog ud for at få tidlig aftensmad. Ud over lidt slik, havde vi jo ikke fået noget siden morgenmaden, så vi var godt sultne, og der blev derfor også plads til en lækker dessert med is og jordbær. Guf.

Dagen sluttede med et besøg i Walmart, hvor vi fik købt noget mere vand og kigget på kufferter, da både Ibens og Bedstefars er noget slidte. Vi fik dog ikke købt nogen, men er i overvejelsesfasen.