Solen skinnede allerede fra morgenstunden, så selvom morgenmaden var elendig på Econo-lodge, var vores humør højt.
Vi kørte først mod Essex, hvor vi skulle med færge over til Burlington. Både bilturen og bådturen var en fryd for øjet. Fredfyldt, frodigt og skønt. Da vi kørte på land i Burlington, var vi kommet til staten Vermont. Vermont er netop kendt for sine grønne bjerge og gode skisportssteder. Internationalt er Vermont mest kendt for ahorn-sirup og Ben & Jerry’s ice creme.
Vi begyndte vores dag i Vermont med at køre til den lille by Stowe, som mest af alt minder om en østrisk bjergby. Byen er da også kendt som New Englands skisportshovedstad, og bjerget Mount Mansfield, som ligger lige ved byen, har da også 300 km. langrendsløjper og diverse slalompister. Vi spiste frokost på en Diner i byen, inden vi kørte de sidste 8 km. til Mount Mansfield. Her tog vi en gondol-lift, som førte os næsten helt op på toppen af bjerget. Sikke en udsigt. Gondolturen var smuk, og mens vi hang højt oppe over bjerget i en vire, syntes Flemming og Jørgen naturligvis, at det var god humor at begynde at tale om, at viren så ustabil ud, eller foreslå at få gondolen til at vippe. Humor ikke alle bifaldte 🙂
Oppe på toppen kunne vi se langt omkring, og når man kommer fra så fladt et land som Danmark, så er sådant et kæmpe bjergområde altså bare fascinerende.
Efter bjergturen vendte vi bilen mod Ben & Jerry’s fabrikken. Ben og Jerry var to hippier, der i 1978 åbnede deres egen isbutik her i Vermont. Hurtigt blev isen så populær, at de åbnede deres egen fabrik. Den fabrik var vi på en lille rundtur i, inden vi sluttede af med at spise is på deres terrasse med udsigt ud over bjergene. Ben & Jerry’s ice creme kom til Danmark i 2005. I dag har de 6 fabrikker rundt om i verden og sælger til det meste af verden.
Klokken var nu lidt over 17.00, og vi skulle køre de sidste 120 km. til hotellet, som forøvrigt ligger i staten New Hampshire og byen Franconia. Da vi ankom, var vi alle godt trætte, men vi blev opløftede af, at det sted, vi kom til, er utroligt hyggeligt. Det ligger meget øde og er nærmest små hytter, der ligger ned til en rislende bæk. Flemming og Iben gik straks på opdagelse i området, og klokken blev således henved 20.00, inden vi fik spist aftensmad på et pizzaria i en nærliggende by (10 min. kørsel fra hotellet).
Modsat dagen i går, som var ret stillestående, har dagen i dag været spækket med oplevelser – og solen har skinnet på dem alle 🙂