Efter morgenmad i bjælkehytten ville Iben vise mig området her, så vi gik ned til bålstedet ved bækken. Kort efter kom Flemming også, og vi sad og betragtede de små egern, der pilede frem og tilbage i morgensolen. Flemming og jeg sad på bænken, mens Iben stod og pustede mælkebøtter. Pludselig siger Iben ” Der er en bjørn”, og så spankulerer der ellers en halvvoksen bjørn hen over bækken lige foran os. Den var max 10 meter fra os. Jeg skal lige love for moderens hjerte sad oppe i halsen, og samtidigt med at jeg var fascineret af synet, havde jeg bare lyst til at løbe. Men det må man jo ikke. Så da den havde krydset bækken, gik vi stille og roligt væk derfra, inden mor-bjørnen kom. For den havde jeg bestemt ikke lyst til at møde. Ingen af os havde mobil eller kamera på os, da vi jo bare lige var gået derned for at sidde og nyde morgenroen, inden Flemming, Iben og Bedstefar skulle i poolen.

Da vi fortalte bedsteforældrene om det, ville Bedstefar med derned, så Flemming og ham gik derned med kamera for at se, om de kunne være heldige at forevige det. Iben og jeg blev hos Bedstemor ved hytterne.

De to herrer vendte dog tilbage med uforrettet sag, og istedet hoppede de i den kolde pool sammen med Iben, inden vi kørte videre gennem bjergene.

Også i dag gjorde vi hold et par gange i bjergene for at tage billeder, men nu har vi dog kørt i bjerge så længe, at Iben synes, hun er ved at have set bjerge nok. Så i dag valgte vi at spille mini-golf istedet for at køre op ad endnu et bjerg. Det var super hyggeligt at spille mini-golf – og Flemming vandt – men kun med 2 point over mig!!! Iben sluttede af med at proklamere, at hun sagtens ville kunne holde til at spille mini-golf to gange på denne ferie, så det tyder vel på, at frøkenen havde moret det.

Da vi efterfølgende tjekkede ind på vores hotel i North Conway, blev vi igen positivt overraskede. Vi bor her i en lejlighed med to soveværelser og en fælles stue – og her er rigtig fint og hyggeligt. Byen er en typisk tourist-by med masser af caféer og butikker på hovedgaden.

Den sidste del af eftermiddagen sumpede vi i vores lejlighed med spil inden vi tog på Starbucks, hvor vi hver især slappede af med hver vores iPad.

(Frokosten blev som sædvanligt indtaget midt på eftermiddagen, og således havde vi ikke appetit til aftensmad – og en kage på Starbucks var derfor nok).