Virginia Beach

Vi kørte fra morgenen af mod Virginia Beach. Undervejs fik vi provianteret i Wallmart og kørt en lille ekstra tur ud på en halvø. Alligevel ankom vi tidligt, og vi kunne derfor ikke tjekke ind på hotellet endnu. I stedet gik vi en tur langs stranden, og endte med at køle lidt af på en Starbucks. Da vi skulle tjekke ind, blev vi lidt skuffede over, at vi skulle bo på den forkerte side af vejen i forhold til havet – men vi var også for nærige til at opgradere, da det ville koste 1200 kr. ekstra ca. pr. værelse.

Iben følte sig ikke helt frisk, så vi slappede af på værelset lidt inden vi gik på en Subway og spiste aftensmad. På værelset igen fik vi læst og se lidt Ipad – og Flemming drak kaffe hos bedsteforældrene.