Iben var heldigvis friskere, da vi stod op, omend hun stadig er meget forkølet. Vi tog derfor afsted på byrundturen som planlagt.

Det var en spændende tur, hvor vi fik set mange dele af Miami. Selvom byen har mange forskellige folkeslag, er de nemlig ikke særlig integrerede.

Vi begyndte rundturen med at køre gennem South Beach, som er hjertet i Miamis turisme. Her er hoteller, lækre strande og vilde feststeder.

Derefter kørte vi til Little Havana. Et område hvor cubanerne har slået sig ned. Der bor ca. 1 million cubanere i Miami. Reglen for cubanerne er, at kommer de på land i USA, kan de få asyl. Er de stadig i vandet, når de opdages, sendes de retur til Cuba. Key West, som kun ligger 90 miles fra Cuba, er stedet de cubanske flygtninge forsøger at nå til.

Little Havana var virkelig en bydel for sig. Her var statuer af vigtige cubanere osv. Jørgen fik købt nogle ægte cubanske cigarer, som vi så, hvordan blev rullet.

Coral Gabels er et område for de rige. Her var byggestilen spansk og italiensk inspireret. I området var der bl.a. et offenligt svømmebad, lavet i coralrevssten. Da det kun kunne tåle saltvand, blev vandet skiftet hver uge, hvor nyt blev hentet fra havet. Det må kræve pænt mange tankbiler, for poolen var bestemt ikke lille.

Faktisk var Miami Beach oprindelig coralrev, så sandet, der befinder sig på stranden i dag, er hentet fra Texas. Utrolige mængder må det have krævet. Men typisk amerikansk. Alt er muligt!

Coconut Grove var også et rigtig pænt kvarter, hvor kanaler snoede sig igennem området.

Hvad der kendetegnede busrundturen var, at det er skarpt opdelt, hvor de forskellige nationaliteter og samfundsklasser bor. Meget spændende at se og høre om!

Efter busrundturen ventede os en bådtur, hvor vi sejlede forbi Star Island, hvorpå mange af de rige og kendte har en kæmpe villa. En af de andre øer i bugten, kan man kun komme til med egen båd eller helikopter. Kun dem der arbejder på øen, kan bruge en færgeforbindelse. Igen typisk amerikansk. “Har du penge kan du få, har du ingen må du gå.”

Vejret var dejligt, så det var fantastisk at sejle rundt i bugten ved Miami havn. Guiden gav den på alle tangenter med at spille musik af de forskellige kendte, hvis huse vi sejlede forbi.

Efter bådturen skulle vi imidlertid vente 1 1/2 time på at blive hentet af bussen igen. Det var lidt spild af vores tid, og Iben var på det tidspunkt ved at være godt brugt. Hende og jeg fik dog turens klart dyreste is i Hägen-Das til lidt over 40 kr. for to kugler. Heldigvis smagte den rigtig godt.

I busse på vej tilbage til hotellet faldt Iben i søvn. Først kl. 17.00 var vi retur. Og så skulle vi tjekke ind på flyene til i morgen og vælge sæder. Det lykkedes dog ikke at få med ekstra benplads til den lange tur.

Aftensmaden spiste vi siddende ved vandet, med udsigt ud over bugten. Så dejligt – og helt som at være syd på. Det var det, Iben drømte om i går. Hun var dog så træt, at hende og jeg gik tilbage til hotellet, så snart vi var færdige med at spise, så hun kunne blive puttet tidligt. I morgen venter jo en lang og hård dag.

Øv, at turen er slut – og øv, at vi har den lange rejse foran os. Men hvor har vi haft fantastiske 8 uger her i USA. Jeg vil gerne gøre hele turen om igen, for det har bare været fantastisk. Og vi har været utrolig heldige at tingene har flasket sig, og vi har været forskånet for uheld.

Når jeg skriver igen, er vi forhåbentligt vel hjemme i Skerping. Trætte, men mange gode minder rigere!