Hastigt drager vi væk fra Twentynine Palms i håb om, at flere gode oplevelser venter. Vi kørte gennem et utroligt øde landskab i dag. Men det var lige så smukt, som det var øde. Det var store vidder, og GPS’en viste, at der var 77 km. inden vi skulle dreje igen. Og vi kunne forøvrigt stort set ikke dreje inden, for der var kun den ene vej, som vi kørte på, gennem landskabet. Som Iben sagde, var vi virkelig kommet til det vilde vesten.
Vores første destination var byen Oatman, en gammel mineby, som forsøger at bevare byen, som den var dengang. Der er fritgående æsler på hovedgaden, som skubber til en i håb om at få noget mad, og bygningerne ligner kulisser fra en cowboyfilm. Kun bilerne i gadebilledet minder en om, at man ikke virkelig er kommet tilbage i tiden. Vi spiste vores frokost på saloonen Olive Oatman, men snusede også rundt på Oatman Hotel, hvor Clark Gable tilbragte sin bryllupsnat med Carole Lombard i 1939. Skydeshowet, der normalt udspiller sig på hovedgaden om eftermiddagen, måtte vi dog undvære, da der åbenbart var for få besøgende i byen denne dag. På saloonen var der nogle amerikanske tourister, der småbrokkede sig over at gå glip af det, nu de var kommet den lange vej for at se det. Servitricen svarede og sagde “Ja, men de folk der kommer helt fra Danmark, og de får det heller ikke at se”. Så brokkede de sig ikke mere.

Efter Oatman ville vi køre til Bullhead City, hvor vi allerede har booket overnatning til i morgen, for at forsøge at få en ekstra nat der. GPS’en var dog ikke vores ven der. Vi var først kørt en vej ud af byen, men så ville den have os til at vende om. Og så skal jeg lige love for, at vi fik kørt i nogle bjerge. Det var igen utrolig smukt, men også nogle lidt vilde hårnålesving. Først kørte vi ned ad bjerget, op ad det næste og ned ad det igen – og så var GPS’en kommet på bedre tanker og ville have os hele vejen tilbage. Så gik det op – ned – op, og denne gang nød vi ikke udsigten så meget, denne gang standsede vi ikke for at tage billeder og denne gang var stemningen i bilen lidt anspændt, for når GPS’en ikke kan høre noget, må man jo bare skælde ud på en anden.:)
Da vi endelig ankom til vores hotel, viste det sig heldigvis at være alle omvejene værd. Og der var heldigvis plads til os. Hotellet ligger lige ned til floden i Bullshead City. Så fra den lækre swimmingpool kan vi ligge og se ud over floden. Bullhead City er ikke en stor by, men dog betydelig større end twent Her vil vi slappe af i morgen, inden vi søndag drager videre til Las Vegas.

Teknikken er dog ikke med os i dag, så alt det jeg skrev i går er blevet slettet og jeg måtte skrive det hele om. Og så var den der igen. Når I-pad’en ikke kan høre noget, må man jo bare skælde ud på en anden. Så nu står vi vist lige!