Roosevelt Island

Sidste dag i NY. Temperaturen var mere behagelig i dag, hvorfor vores gåtur på Roosevelt Island var skøn. Vi tog en tram derover, og fik således set New York lidt fra oven. På vejen dertil kom vi forbi en Yankees butik, hvor Iben fik købt en bluse – eller det vi sige – faderen forbarmede sig over hende og købte den til hans lille pige.

Da vi havde nydt udsigten ind over Manhattan længe nok fra skønne liggestole på Roosevelt Island tog vi subwayen tilbage til Bryant Park, for i dag at kunne komme ind på Public Library. Og godt nok var der i dag åbent – men så var den berømte læsesal lukket. Så ja, den måtte vi opgive.

I stedet gik vi hjem til hotellet, hvor vi slappede af. Iben er blevet noget forkølet, og hun og jeg er lidt radbrækkede af al den gåen og ståen, de sidste dage har budt på. Flemming benyttede lejligheden til at gå i Apple butikken. Men han var dygtig og købte ikke noget, selvom det næsten gjorde ondt i ham.