Vi sov længe i dag, så vi er åbenbart rigtigt ved at have “californian time” i kroppen. Efter morgenmad og en lang snak med Jens over Skype om, hvordan det står til hjemme på HHU, besluttede vi at køre til stranden. Der er rigtig mange lækre strande her i San Diego. De er brede, har det lækreste hvide sand og store bølger. Og så lufter der så dejligt, at man ikke mærker, hvor varmt der egentligt er. Efter at have siddet og iagttaget de mange surfere et stykke tid, kunne Iben ikke modstå fristelsen længere. Så hun fik lov at lege i vandkanten. Det var et stort hit. Vi havde dog ikke taget håndklæder med, så vi kunne ikke rigtigt solbade eller hoppe i bølgerne. Det fortrød vi, og vi blev hurtigt enige om, at en rigtig dag ved stranden her skal vi have tid til. Så hjemme på motellet fik vi booket endnu en overnatning her i byen. Således kan vi både nå Sea World i morgen og stranden onsdag.
I vand skulle vi dog i denne varme, så vi tog en dukkert i poolen hjemme på motellet, inden vi gik på opdagelse i San Diegos gamle bydel. Det er den første by skabt af europæiske indvandrer i Californien. Bygningerne er fra 1821-72 og er nu en beskyttet statspark. Det var et hyggeligt område at gå rundt i, og Iben især syntes, de historiske bygninger var spændende. Vi så, hvordan man trykte aviser dengang, sheriffens kontor, fængslet, hestevogne osv. Til sidst snusede vi rundt i en souvenierbutik, hvor de bl.a. solgte sådan nogle armbånd, som Iben selv har knyttet der hjemme. Så nu har hun en ide om, at hende, Elin og Lærke skal lave en butik med ting de selv laver, når hun kommer hjem.

Vi spiste ved den gamle bydel. Mexikansk. Det var hyggeligt, og der kom selvfølgelig musikanter hen og spillede ved vores bord. De spillede for den yndige lille dame. Det, syntes Iben, var vældigt, og hun fik lov at give dem penge bagefter.