Vi fik hjul

Så kom vi endelig on the road. Vi blev tildelt en Ford Fusion. Ret lækker bil. Større end den vi har hjemme. Solen skinnede fra en skyfri himmel, da vi forlod San Franacisco. (I dag ville Golden Gate Bridge have været et flot syn). I de meget stejle gader fik Flemming noget af en ilddåb med automatgear, men trods udfordringerne gik det forbavsende smertefrit at komme ud af byen. Vi kørte mod Felton, hvor vi besøgte Roaring Camp. Det er en rekonstruktion af en skovarbejderby fra 1880’erne. Her kørte vi i et 100 år gammelt damplokomotiv gennem en redwood-skov, hvor træerne var op til 3000 år gamle. En smuk og hyggelig oplevelse, som tog halvanden time, men som Iben sagde føltes som at knipse med fingrene. På vejen dertil spiste vi på en cafe, hvor Iben fik pandekage formet som en mus. Det var så stor en succes, at hun nynnede under det meste af måltidet.

Dagens destination var Monterey området, og her er vi nu indlogeret på et Motel 6. Fint, stort værelse, men vi kan ikke gå på nettet her, så Flemming har allerede tjekket, hvor den nærmeste Starbucks ligger. (Der er nemlig fri internet). Men heldigvis virker spillene på I-pad og I-pod touch, så så snart Iben har et ledigt øjeblik, finder hun sin I-pod frem og spiller pizza. Hun er ved at være ret skrap til det, og til at bruge I-poden i det hele taget. Allerede lidt af en tekniknørd, som sin far.

Iben skriver:
I dag har jeg været på en restaurant og fik musepandekager og den elskede jeg. I dag har vi også kørt i tog. Og det var en god tur. Man så mange træer, og guiden han fortalte om nogle gamle træer. Og vi har pakket kufferter i dag. Og så måtte vi gå ud på stationen og hente bilen. Og så har vi kørt det meste af tiden, men der var nye ting at lære i bilen for far. Og bremserne var lidt anderledes end derhjemme. Togturen synes jeg var den bedste ting som vi har oplevet i dag.