Onlinesaga

Lübeck 19. og 20. oktober 2016.










Vi begyndte at køre mod syd, hvad der for os syntes tidligt om morgenen – nemlig kl. 9.15 (kun 15 min. forsinket) Destinationen var Lübeck, men først var der lige nogle timers kørsel, der skulle gennemføres. Vi gjorde naturligvis stop ved grænsen, hvor vi spiste frokost og fik provianteret lidt til resten af køreturen. 
Fremme i Lübeck fik vi set en stor del af hotellet, inden vi endelig fandt vores værelse. Vi bor nemlig i 501, og det ligger på 1. sal. Helt ulogisk – så vi kørte naturligvis helt op på 5. sal, selvom receptionisten sagde 1. sal. Ja, nogle gange må man bare betale for at tro, at man altid ved bedst.
Efter vi havde tjekket ind, gik vi en tur i den gamle bydel, som ligger lige ved vores hotel. Vi havde ret svært ved at finde et sted, vi alle havde lyst til at spise, men til sidst fandt vi det helt rigtige sted, og alle var tilfredse. 
I dag har den stået på sightseeing i Lübeck i stor stil. Vi har set diverse kirker, været oppe i tårnet af st. Petri kirken, drukket kaffe og shoppet lidt. (Iben har fået en ny vinterjakke, som hun er meget tilfreds med – og så skulle hun også lige have nye strømper, da jeg havde glemt at pakke strømper til hende). 

Lübeck består af gamle, hyggelige huse/gader, kirker, bagerbutikker og apoteker. Det er vores definition – for disse ser vi overalt!! 

Vi har haft nogle rigtige hyggelige dage og hygget en masse med hinanden. I morgen påtænker vi at køre udenfor byen for at se området omkring Lübeck.
Jeg har haft et par af de dage, hvor jeg får sagt og gjort nogle dumme ting, så Iben og Flemming er ret enige om, at det er ok at gøre grin med mig. Jeg kom f.eks. til at sige om ekspedienten i grænsekiosken, at hun ikke var den hurtigste kniv i skuffen, jeg kunne ikke finde ud af at åbne en dør ind til en butik, jeg kan ikke finde rundt, og her til morgen lavede jeg en “Silke” i elevatoren, hvor jeg stod og kiggede mod døren i den ene side, mens døren gik op, og Iben trådte ud bag mig. Iben endte med at kalde og sige, “Mor, du skal altså ud i denne side”. UPS – ja, sådan kan det gå. I det mindste er jeg god underholdning for resten af familien.

Nu er turen snart slut

I dag var der om muligt endnu varmere ved poolen end de foregående dage, så vi var der i lidt kortere tid. Iben var desuden træt efter natten hos bedsteforældrene, for selvom hun havde fået sovet en del, havde bedstefars snorken også holdt hende vågen.

Vi spiste alle 5 frokost sammen på Denny’s, inden vi gik hver til sit. Vi gik ind i Ventsia, hvor Venedig selvfølgelig er temaet, og der er således kanaler med gondoler, som sejler rundt inden i shopping centeret. Her gik vi længe og hyggede os, inden vi gik i storcenteret, hvor Iben fik købt guld-spillekort, og Flemming og jeg fik købt Starbucks-krus.
Dernæst satte vi os på en bænk udenfor Microsoft butikken og så youtube-videoer. Altså slappede vi alle bare af med hver vores i en times tid. Skønt!
Vi var tilbage på hotellet ved 17.30-tiden. Tilbage på hotellet spillede Iben og jeg kort med hendes nye guld-kort, og jeg læste højt for hende ligesom i gamle dage. Flemming gik en tur i byen istedet.
Ved 20-tiden gik vi i centeret for at spise aftensmad, inden vi igen slappede af med at læse, inden Iben skulle sove.
Fra morgenen var vi alle lidt pressede over, at vi faktisk bare gerne snart vil hjem nu. Men ved at gøre dagen til en afslappende familiedag, endte dagen alligevel med at blive rigtig god. Så selv om begyndelsen på dagen bød på tåre, endte den med smil på læben.

Endnu en dag i Vegas

Dagen begyndte igen med et par timer ved poolen. Derefter gik Iben, Flemming og jeg på shopping. Jeg nød kosmetik-butikkerne, og Iben hjalp mig med at udvælge de rigtige farver. Flemming gik på opdagelse i elektronik-butikkerne, men brugte dog ikke nogen penge.

Hjemme på hotellet igen slappede vi af, og Flemming og Iben hyggede med at spille spil og spise chips.
Til aften gik Iben med bedsteforældrene ud at spise, så Flemming og jeg kunne have en alene-aften. Iben og bedsteforældrene gik på food-court, og senere spillede de 5 uno-spil, som alle blev vundet af Iben.
Flemming og jeg gik på sportsbar, hvor vi byggede vores egen burger og drak øl. Hjemme på hotellet spillede vi også kort – og her vandt jeg mest 🤗.

Swimmingpool og Madame Tussauds

Vi begyndte dagen tidligt for at komme til poolen, inden der blev for varmt til at være ude, og inden den blev fyldt med festende folk med drinks. Kl. 8.30 var vi således klar til pool – og på det tidspunkt var det virkelig skønt at være der. I godt to timer nød vi solen på en liggestol og nød at svømme i det afkølende vand.

Bedsteforældrene og os bestemte os for en dag hver for sig, da vi havde lidt forskellige ønsker for dagen.
Da Flemming, Iben og jeg havde været i bad og klædt om, gik vi ud for at få noget frokost, inden vi gik på opdagelse i Madame Tussauds. Her var utallige kendte mennesker portrætteret i voks – og de var helt vildt levende at se på. Faktisk i en sådan grad, at man kunne blive i tvivl om, hvem der var rigtige mennesker, og hvem der var voksfigurer. Der var ikke særligt mange mennesker på muséet, så det var rigtigt hyggeligt at gå rundt og hilse på alle de kendte. På et tidspunkt ville jeg have taget et billede i en bil sammen med Elvis, og da Flemming sagde “Du kan da godt lægge din arm om ham”, gjorde jeg det, men kom til at ramme ham i nakken og ud af min mund røg så et “ups- sorry” – henvendt til Elvis, som om figuren var et rigtigt levende menneske. Det kom vi selvfølgelig til at grine helt vildt af, og i en mellemgang stod der en person og grinede – og jeg grinede til ham indforstået, da jeg var sikker på, at det var, fordi han også kunne se det komiske i situationen, at han grinede. Men da vi gik videre, fandt jeg ud af, at han åbenbart grinede sådan til alle, for det var også en voksfigur. Iben sagde “Jamen, jeg kunne heller ikke forstå, hvorfor du grinede og smilede sådan til en voksfigur”. Både hende og Flemming syntes som sædvanligt, at jeg var ret kikset og pinlig.
Til slut på turen rundt på muséet var der en 4D film med superhelte. Den var helt vildt godt lavet, og der var nogle af effekterne, der ramte ens ben, og på et tidspunkt føltes det som om, man fik en syl i ryggen, så der blev grinet og vinet en del under filmen.
Ellers bød eftermiddagen mest på afslapning for os. Iben fik læst en masse, og Flemming og jeg fik spillet “Ticket to ride”. Jeg vandt et af spillene med over 50 point, men jeg måtte ikke hovere, så det gør jeg så nu😜.
Kl. 20.00 mødtes vi igen med bedsteforældrene for at spise aftensmad. De kunne fortælle, at de havde været i pariserhjulet og se ud over Las Vegas der oppe fra.
Som afslutning på dagen gik vi ned til Belliagio for at se vandshowet. Det var smukt som altid, men en gaden-gøjler blev ved med at køre sit show i baggrunden, hvilket tog noget af oplevelsen, desværre. Men heldigvis var musikken høj nok til delvist at overdøve ham.

Varm dag i Vegas

Vi sov rigtigt længe i dag – faktisk helt til kl. 10.30, men så trængte vi også til morgenmad. Den blev indtaget i food court i det kæmpe indkøbscenter, der ligger lige ved siden af hotellet. Og da vi nu var i et indkøbscenter, kunne vi jo lige så godt shoppe lidt. Så jeg fik købt lidt kosmetik.

Dernæst var tanken, at vi ville i poolen, men den var så fyldt med unge mennesker med drinks, at den ikke rigtigt fungerede som en pool, men mere som en bar. Det var noget skuffende, og fik os til at lege med tanken om at skifte hotel. Humøret var derfor ikke helt højt, da vi istedet gik på opdagelse i de øvrige kasinoer. Temperaturen viste desuden 44 grader, hvilket er så varmt, at man føler, man går i en ovn. Vi måtte derfor jævnligt søge tilflugt i butikker eller på kasinoer for at blive kølet ned. Vi fik dog set vandshowet foran Bellagio, som også denne gang var en fryd for øjet. En flot regnbue var i dag også at se imellem vandsøjlerne.
Sidst på eftermiddagen slappede vi af et par timer på værelset, og vi havde på vores værelse bl.a. testsmagning af forskellige chips og slik-typer, og vi fik vasket lidt tøj.
Aftensmaden blev indtaget på en Denny’s Diner med udsigt ud over Las Vegas by night. Vi kunne således slutte aftenen af med første parket til vulkan-showet på Mirage.

Fra New York til Las Vegas

Vi gav os selv lov til at sove længe, da vi vidste, at vi havde en lang rejse foran os. Fra morgenen vidste vi dog ikke, hvor lang.
Efter morgenmad og udtjekning fra hotellet tog vi metroen downtown for at gå på en gammel banestrækning, der nu er lavet til en gangsti hen over byen. Således ser man tingene fra en anden vinkel, end når man går på jorden. Stien var hyggelig, med meget grønt og små caféer og boder, men der var frygteligt varmt, så vi nød ikke turen, så meget som vi burde have gjort.
Istedet havde vi travlt med at finde en Starbucks, hvor vi kunne blive kølet ned og få noget at drikke.
Vi havde bestemt os for ikke at tage en taxa til lufthavene, så vi hentede vores bagage på hotellet og begav og så endnu engang ned i metroen med fuld opbakning. Selvom vi nu kendte metrosystemet langt bedre, var Penn Station i myldretid noget af en udfordring. Det var f.eks. ikke helt let at finde ud af hvilken paron toget mod lufthavnen gik fra. Og der var igen ombygning og trapper, som gjorde oplevelsen endnu mere interessant med kufferter. Men vi nåede frem til lufthavnen og blev tjekket ind, for så at finde ud af, at flyet var godt en halv time forsinket. Senere blev det dog til godt to timers forsinkelse. Så vi ventede og ventede i lufthavnen inden vi kl. 22.45 kunne komme med flyet til Las Vegas. Flyveturen tog 5,5 time og så skulle vi have bagagen, så klokken var ca. 5 (New York tid) og 2 Las Vegas tid inden vi var fremme på hotellet. Vi var alle godt trætte, så da hotellet sagde, at de ikke havde vores værelser klar, var vores tålmodighed derfor ikke særlig stor, og pludselig havde de værelser klar – og så var der fem trætte danskere, der fik travlt med at komme i seng.

Sidste hele dag i New York

I dag sov vi længe. Lige indtil vi ikke gad ligge længere. Vi havde aftalt med bedsteforældrene at tilbringe dagen hver for sig, så ingen ventede på os. Klokken var derfor tæt ved 11, inden vi begav os på eventyr i dag.
Første stop var 9-11 memorial, hvor to huller i jorden er lavet til vandfald, der hvor tvillingetårnene før var placeret. Rundt om disse er der metalplader med navnene på alle dem, der døde under angrebet. Vi så også det nye World Trade center, som er en flot arkitektonisk bygning. 

Bedst som vi går rundt her, møder vi Bodil og Jørgen. Mellem alle mennesker i New York løber vi ind i hinanden – ret utroligt. Vi fortsætter dog hver for sig. Vi går gennem Wall street, hvor travle velklædte mennesker færdes i gaderne, og derfra ned til vandet, hvor vi får et kig på Brooklyn Bridge. 

På det tidspunkt er vi godt varme og trænger til lidt afkølning, så vi søger til en Starbucks, hvor vi hviler fødderne og nyder air-conditioningen. 

Herefter tager vi til Union-square, for at finde en Dr. Martens butik. Her ender både Flemming og jeg med at få købt et par lækre sko/støvler. Begge til en pris svarende til, hvad vi ca. ville have givet for det ene par i Danmark, så vi føler, vi fik gjort et godt køb.

Herfra tager vi til Time Square, hvor vi får købt en New Yorker kasket til Flemming i en Lids butik. Vi spiser også på Mc Donald’s igen – og denne gang er vi så heldige, at få en plads med udsigt lige ud til Time Square, så vi ender med at sidde der længe og se på mennesker og blinkende reklamer.

Da vi går derfra kigger vi ind i flere souvenir-butikker. Her kan Iben få en del tid til at gå, og så gik vi igen igennem Central Park. Iben fik en is, som hun har set nogen spise på film. Men den var ikke så god, som hun havde forestillet sig. Spist blev den dog.

Vi har hygget, grinet og fjollet meget i dag – og ellers taget den meget med ro, hvilket vi alle nød og trængte til. 

Hjemme på hotellet igen legede Flemming og Iben babyer, inden jeg læste højt for Iben, som i de gode gamle dage, inden hun skulle sove.

Frihedsgudinden og Ellis Island

Vækkeuret ringede rigtig tidligt i morges, da vi havde billetter, som skulles indløses i den sydlige ende af Manhattan kl. 10.00. Vi købte derfor bare en bagel ved købmanden, som vi tog med. Der var imidlertid ingen ventetid i metroen, så derfor kom vi allerede frem til færgen kl. 8.40. Vi spiste vores bagel på havnen med udsigt over vandet og Frihedsgudinden, som vi kort efter sejlede ud for at se. Vi kom med en tidligere færge, og således var vi endnu engang heldige og slap for at stå i kø. 
Frihedsgudinden er en gave fra Frankrig til USA og den stod færdigbygget i 1886. Hun er symbol på USA og den amerikanske drøm om frihed og muligheder, og hun betyder rigtig meget for amerikanerne. Som en amerikaner udtalte på audio-optagelsen, vi hørte, så betyder hun om muligt endnu mere efter 11/9-2001. “Da tågen fra de sammenstyrtede tvillingetårne begyndte at lette, og Frihedsgudinden kom til syne, var det et symbol på, at USA stadig står fast, og at det stadig eksisterer med de værdier, som findes her”, udtalte han på den lydoptagelse vi hørte, mens v gik rundt på den lille ø.

Audio-turen gav rigtig megen spændende information. Her var der også en version for børn, hvilket var super, da Iben så fik det info, som er interessant for børn. Og hun fik noget info, som vi ikke fik, hvilket, hun syntes, var sejt, for så kunne hun jo fortælle os om det. Det er helt vildt så kæmpe statuen er, og fordi den repræsenterer, det den gør, og man har set den så mange gange på billeder eller film, var det faktisk en rigtig stor oplevelse at se hende up-close. Fra øen var der en fantastisk udsigt ind over New York’s skyline, som vi også kunne nyde på turen rundt om statuen.

Selvom øen er forholdsvis lille, formåede vi at blive væk fra hinanden. Så først ventede vi lidt på bedsteforældrene ved båden, så gik Iben og jeg i souvenir-butikken, hvor Iben fik købt et armbånd med frihedsgudinde-vedhæng, og så ventede vi lidt mere. Til sidst blev vi enige om at sejle videre til Ellis Island uden dem. 

Ellis Island er øen, hvor godt 12 mio. mennesker blev kørt gennem integrationsmøllen fra 1892-1954, når de ankom med skib til New Yorks havn. Her gik vi rundt i bygningerne, hvor de håbefulde immigranter blev underlagt diverse undersøgelser og forhør, inden de fleste blev lukket ind i landet. 2% blev dog nægtet indrejse og måtte rejse hjem igen. Ofte var det kun én fra en samlet familie, som så måtte rejse hjem alene og i mange tilfælde aldrig se sin familie igen. I disse bygninger har man forsøgt at skildre, hvilke usikkerheder der var forbundet med at rejse over Atlanten i håbet om et bedre liv i USA. Historien bag alt dette er spændende, men selve muséet var lidt kedeligt, syntes især Iben, og da vi lige havde bestemt os for, at vi ikke ville bruge mere tid der, fik vi en besked fra Bedstemor om, at de nu var udenfor indgangen. Det viste sig, at de var taget med en tidligere færge, fordi de havde troet, at vi var sejlet videre. 

Sammen sejlede vi derefter tilbage til fastlandet, hvor vi fik lidt frokost, inden vi tog tilbage til hotellet for at slappe lidt af. (Iben havde sovet dårligt, så hun trængte til ro). 

Efter godt halvanden time på hotellet blev det til endnu en tur i Central Park. Denne gang i den sydlige ende, hvor der er endnu mere liv. Den park er altså virkelig imponerende. Meget større og smukkere end jeg havde forestillet mig. Vi gik lidt rundt, inden vi satte os ved én af søerne og nød stemningen fra en bænk. Iben læste, jeg hørte musik og så på mennesker, og de andre tre var vist på nettet på deres telefoner og så på mennesker. Det underlige er, at selvom der er så meget liv og mange mennesker, der har gang i mange forskellige ting, så er der samtidigt en rolig og fredfyldt stemning i parken. Vi endte med at sidde på bænken en god times tid, tror jeg, inden vi gik videre for at finde noget mad. Iben fik det dog lidt dårligt, så Flemming, Iben og jeg tog metroen tilbage, mens Bedsteforældrene tog ud for at spise. Jeg købte lidt mad med hjem, og da vi kom tilbage til hotellet, syntes Iben faktisk godt, at hun kunne magte at gå over i parken for at spise det. Så vi tog maden med i Central Park og spiste der. Det var super hyggeligt.

Derefter gik vi tilbage, så Iben kunne komme tidligt i seng, og forhåbenligt efter en god nat søvn være helt frisk i morgen.

Empire State Building og Trump Tower

Natten til i dag var elendig, da vores air-conditioning larmede helt vildt, så da vækkeuret ringede, havde Flemming og jeg ikke fået sovet mange timer (Iben kan jo heldigvis sove, selvom alarmer går igang omkring hende). Vi havde således ikke det største overskud fra morgenen, og Flemming glemte derfor billetterne til Empire State. Dem ville vi hente efter vi havde spist morgenmad i vores pt. yndlings baglokale. Da vi kom tilbage til hotellet, virkede elevatoren ikke, og vi måtte gå op på 5. etage for at hente billetterne. 
Med billetterne i hånden tog vi til Empire State Building – den højeste bygning i New York med sine 443 m. og 102 etager. Da vi på forhånd havde billetter, og da vi åbenbart samtidigt kom på et meget heldigt tidspunkt, undgik vi stort set helt kø. Vi strøg istedet til vejrs med elevatoren, som kørte så hurtigt, at det helt gav propper i øerne. Solen skinnede, og det var derfor en klar dag at se New York fra toppen. Hold op, hvor var udsigten flot. Oppe på 86. etage kunne vi gå hele vejen rundt og således se ned på New York i alle retninger. Iben og jeg kyssede på toppen – for man ser jo i film, at de elskende møder hinanden på toppen af Empire State. I filmen om King Kong kravler han også op på denne bygning. Da jeg kom til at sige højt at “nå, ja, det er den her bygning, Hong Kong kravler op på”, syntes Iben, jeg var super pinlig. 

Efter Empire State blev det til lidt kaffe, inden turen gik mod St. Patrick’s Cathedral, som stod færdig i 1878 og regnes for at være en af de fineste nygotiske bygninger i verden. Det er en hvid marmor katedral med smukke glasmosaikker, og det er her New York’s ærkebiskop holder til. Vi fik først øje på en anden kirke og gik så derind. Her sad vi så og troede, at vi nu var i katedralen, og ja, kirken var da ok pæn, men bestemt ikke hvad vi havde forventet. Da vi kom ud, fik Flemming så øje på en lys bygning lidt længere oppe ad gaden, og så viste det sig at være katedralen, og den var til gengæld virkelig utrolig smuk. Her sad vi også lidt, og gik rundt og så på alt det smukke, før vi gik langs 5th avenue mod Trump Tower.

Inden i Trump Tower er der caféer og forretninger, og der er også træer og et vandfald. Trump selv bor i penthouse-lejligheden på toppen af den 58 etager høje skyskraber. Lejligheden har efter sigende en værdi af 300 mio. kr. Udenfor holdt der sorte biler, der tydeligt var CIA eller FBI, der var vagter, og flere Tv-stationer var i gang med at lave reportage/filme uden for hovedindgangen. Jo, Trump er en mægtig mand, men blandt os ikke særlig populær, hvilket Iben sagde, at vi nok ikke skulle snakke for højt om inde i bygningen.

Vi var nu ved at være godt sultne, da vi ikke havde fået noget siden morgenmaden. Specielt Iben mente, at hun var tæt på at omkomme af slut. Vi gik derfor efter at finde noget mad, men i det område af New York, er det ikke det letteste, hvis man ikke har den store tegnebog med. Vi gik derfor nogle gader væk, men vi endte dog stadig med at betale en lidt hamper pris for ok, men ikke overdådig mad. Men Iben nynnede sig igennem hele måltidet, da hun bare var taknemmelig for at få mad.

Hjemme på hotellet virkede elevatoren ikke igen, så vi måtte igen gå op på 5. sal. Godt, at det ikke var i Empire State, at elevatoren var så ustabil.

Første hele dag i New York

Dagen begyndte med morgenmad på en lille café meget nær ved hotellet – eller rettere i en lille købmands baglokale. Men maden er ok, købmanden er rigtig flink, og priserne er helt ok.
Dagens andet stop var på naturhistorisk museum, som åbnede i 1906. Her findes bl.a. verdens største samling af dinosaurusser (600 stk.). Muséet er virkelig stort, så selvom vi var enige om, at vi kun skulle se, det vi fandt aller mest interessant, endte vi med at bruge tre timer på at beundre de forskellige udstillinger. Men det var klart dinosaurusserne, der gjorde størst indtryk. At se dem var en stor oplevelse. Flemming og Iben var dog også meget fascinerede, af den halve times film vi så om rummet. Vi andre var lidt mere af den oplevelse, at det er for stort til, at vi kan fatte det. 

Iben og Flemming fik også købt lidt i butikken. Flemming en termoflaske, hvor der står NASA på, og Iben et smykke, hvorpå der står “whereever you go, go with all your heart”. Det, syntes hun, var et smukt citat, som passede godt, til én der elsker at rejse.  

Herefter tog vi metroen til Time Square, som bare er helt overvældende. Pladsen kaldes hjertet af New York City, og energien og lysene fra de utallige lysreklamer rammer da også én, straks man træder op fra metroen. Det er også her, man køber billetter til de utallige shows, der spilles på Broadway – gaden der går lige ned igennem Times Square. Vi besøgte både m & m’s butikken i tre etager og Disney butikken, som er i to etager. Iben fik en cool t-shirt, men ellers kiggede vi bare og nød stemningen. Iben mener gerne hun vil arbejde i en Disney-butik, da hun bliver i rigtig godt humør af at være inden i den og høre alt Disney-musikken 😀.

Herfra gik vi videre til Grand Station, og undervejs passerede vi 5th avenue, hvor man kan shoppe amok i eksklusive modehuse. 

Grand Central rummer også mange mennesker og meget liv. 600.000 skulle efter sigende hver dag gå igennem denne bygning, som både rummer butikker (bl.a. en ret speciel Appel butik, som vi jo bare måtte se) og tog- og metrostation. Bygningen blev bygget i 1871 og var i 1998 færdig efter mange års renovering. Den er smuk og bestemt et besøg værd. 

Derfra tog vi metroen tilbage til hotellet. Da vi steg op fra undergrunden, var der begyndt at regne, så mens vi andre hvilede benene på hotellet, tog Flemming en løbetur i Central Park – for regnen fik temperaturen til at falde til en mere acceptabel temperatur at løbe i.

Ankomst til New York

Vi fik afleveret bilen i Newark lufthavn uden problemer, og derfra skulle vi så med lufthavnstog, airtrain og til sidst metro for at komme frem til vores hotel på Manhattan. Vi kunne sagtens selv finde til lufthavstoget, da der var skilte dertil, men en ældre medarbejder i lufthavnen var flink nok til at følge os hele vejen op til toget. Vi ville belønne dette med at give et par dollars i drikkepenge. Da han fik dem, sagde han “tak, men det plejer at give fem dollars at vise folk herop”. Så fandt vi nogle flere penge frem, og følte os lidt taget ved næsen, for det havde som sagt slet ikke været nødvendigt. Vi er så trætte af tips. Man føler altid, at man bør give noget og føler sig altid lidt fedtet. På restauranter forventer de 15-20% af den pris, man har spist for. Det bliver altså ret mange penge oveni prisen. 
Da vi kom til metro/subway skulle vi bare 9 stop med samme linje, men alligevel endte vi med at komme til at skifte tog 3 gange, da der var reparation på skinnerne. Det endte således med at tage 3 timer, fra vi afleverede bilen, til vi ankom på hotellet, og da var Iben ved at være godt presset af at fare op og ned af trapper og ud og ind af metro-tog med kufferten. Bedstemor nåede da også at komme i klemme i en metro-dør, der lukkede, så det var lige ved, hun ikke nåede med ud. Måske tager vi taxi, når vi skal tilbage til lufthavnen på fredag, selvom det er noget dyrere😉.

På hotellet fik vi opmagasineret vores bagage, mens vi gik ud for at spise meget sen morgenmad. 

Da vi tjekkede ind på hotellet, blev vi positivt overraskede, da hotellet er blevet noget bedre, siden Jørgen og Bodil var her for 6 år siden. Værelserne er dog meget små, og luksus er det bestemt heller ikke, men det er pænt rent, og det ligger lige op til Central Park.

Vi besluttede derfor at begynde vores oplevelse af New York der. Fantastisk dejligt sted – en kæmpe grøn oase inde midt i storbyen. Parken er 800 m. bred og 4 km. lang – og der er virkelig mange stier. Vi gik lidt over halvvejs ind i parken, som også er noget mere kuperet, end jeg havde forventet. Vi kom til den store sø i midten, og derfra gik vi forbi Guggenheim museét. 

Det er en varm dag i dag, så vi fik varmen – og derfor holdt vi en tiltrængt pause med en is i Central Park, hvor vi sad på græsset sammen med en masse andre New York’ere, som nød parken en sommer-søndag. Det der gør parken helt speciel er, at man bag de store grønne træet kan se skyskrabere som en kontrast til alt det grønne. Smukt syn!

Efter Central Park trængte vi til at køle lidt af på en Starbucks, inden vi tog lidt let aftensmad og gik forbi en lille købmand for at købe lidt vand og lidt sødt til værelset til i aften. Vi må virkelig konstatere, at priserne er steget helt vildt ved at komme til New York, så det bliver nok en dyr uge.

Tilbage på værelset gik det op for os, at vi ikke har jordens bedste air-conditioning, hvilket er lidt øv i denne varme. Og gardinet hænger desuden ned foran den, så vil vi bare have lidt luft, må vi lade være med at rulle for i nat!

En lang køretur til Newark

Planen for i dag var at køre til Newark, så vi kan bo tæt på der, hvor vi skal aflevere bilen i morgen. Vi kørte fra Boston ved 10.00 tiden, og vi var først fremme i Newark ved 17.00 tiden. Selve køreturen tog kun 3,5 time, men der var en del trafik, og både Boston og New York området byder på en del indviklede vejsystemer – endda i flere etager, så det lykkedes også for os at køre forkert et par gange. Og så skulle der selvfølgelig også være tid til et par stop undervejs.
Fremme på motellet kunne vi konstatere, at standarden nu har nået bunden. Her er ret klamt, og tingene er i stykker eller virker ikke. Vi er således ret godt tilfredse med, at det kun er for en enkelt nat.

Inden vi gik ud for at finde noget aftensmad, slappede vi af på værelset, hvor vi delte en af de flasker vin, som Jørgen købte på vingården ved Five Finger Lakes. Da vi skal af med bilen i morgen, skal vi jo skille os af med alt overflødigt 🙂

Newark er en forstad til New York – og her ligger en af de store lufthavne, men området her er grimt og klamt. Her ligger skrald på gaden, og bygningerne ser slidte og faldefærdige ud.

De mennesker, vi ser her, bærer også præg af at være blandt de lavest bemidlede amerikanere. Vi glæder os til at komme til Manhattan i morgen!!!

Tre stater på en dag

Vi vågnede op i New Hampshire, brugte det meste af dagen i Maine og er nu i Massachusetts. 
Efter morgenmad på en fortovscafé i North Conway, kørte vi mod Maine, eller nærmere betegnet Portland Head-fyrtårnet. Det er det ældste fyr i Maine og blev taget i brug første gang i 1791. Den dag i dag er det stadigt virksomt. Efter mange dage i bjergene var det skønt at se havet og de rå klipper – en helt anden natur end de frodige bjerge. Vi gik en tur omkring fyret, som ligger smukt helt ud til vandet selvfølgelig. 

Herfra kørte vi til Old Orchard Beach. Her er der en stor forlystelsespark lige ved stranden. Men den 11 km. lange strand var på en solskinsdag som denne også fyldt helt op af folk, der slappede af og badede. Vi gik en tur for at opleve dette inferno af boder, karruseller, badegæster og støj, inden vi kørte lidt længere syd på til en by, som har et noget roligere tempo. Kennebunkport er en lille hyggelig by med lystbådehavn og små pæne butikker. Her fik vi lidt frokost (hummer sandwich og krabbesuppe), mens vi sad og kiggede ud over vandet, og Iben helt fortabte sig i, hvor søde ænder er. (Der svømmede nemlig en hel flok lige nedenfor os). 

På dette tidspunkt var klokken ved at være 16.00, og det var derfor blevet tid til at køre de sidste par timer til Boston (eller Watertown, som forstaden, vi bor i, hedder). Da vi nærmede os Boston, blev trafikken tæt, og turen endte derfor med at tage godt 30 min. længere end forventet. 

Endelig fremme og tjekket ind brugte vi lidt tid på at finde ud af, hvor langt vi er fra Boston centrum, og hvordan vi lettest kommer derind. Da vi havde orienteret os, gik vi ud for at opstøve noget aftensmad, og her var vi alle ved at dø af grin, da Bedstefar blev afkrævet at vise ID for at kunne købe en øl. Jo, turen har skam gjort ham godt – nu er man rent faktisk i tvivl om, hvorvidt han er over 21 år, som er aldersgrænsen for at købe alkohol her. 🙂 Bedstefar havde imidlertid ikke lige billed-id med, og en af de andre servitricer sagde derfor til den unge fyr, som havde bedt om det, at hun troede det gik uden. Hi hi.. Jeg havde svært ved at stoppe med at grine igen, hvilket fik Iben til at beskylde mig for at være blevet ligesom de højrøstede amerikanere.

Iben, Flemming og jeg endte dagen på en nærliggende Starbucks, mens Bedsteforældrene gik tilbage på motellet efter aftensmaden.

Nu har vi gået på Harvard


Dagen begyndte imdag på en I-Hop restaurant. Det var Ibens store ønske at besøge den kæde igen, da hun husker den fra vores forrige rejse – og vi andre var helt med på idéen. 

Efter morgenmaden kørte vi til Cambridge-området, hvor det prestigefyldte Harvard University ligger. Universitetet blev grundlagt i 1636 og var den første højere læreanstalt i USA. I dag er det et af de otte Ivy League-universiteter.

Det var hyggeligt og varmt at gå rundt på Campus-området, men som Bedstefar siger, har vi nu fået 32 grader fra Harvard University 😉 Hermed kommer vi i fint selskab med de 14 præsidenter, der har læst på universitetet, her iblandt Roosevelt, Kennedy, Bush og Obama. 
Vi besøgte også Harvard Book Store, der åbnede i 1932, og stadig er en god gammeldags boghandel med bøger overalt. Her fandt jeg på hylden en bog der hed “The Nordic theory of everything – in search of a better life”. En ny bog om hvordan vores samfund er skruet sammen i de nordiske lande, og hvordan amerikanerne kan lære af det, for at skabe et bedre samfund for alle. Dog, som der stod på bagsiden, uden at blive socialister.

Vi besøgte også Best Buy for første gang på denne tur i dag. Det resulterede i et cover til Ibens nye i-Pad og en skægtrimmer til Bedstefar. Derefter tog vi på Starbucks, hvor vi sad et par timer for at få planlagt de næste dage. Vi skulle vælge kørselsrute til i morgen, og bestille billetter til nogle af de ting, vi gerne vil se i New York, da bla turen til Frihedsgudinden og Ellis Island er udsolgt flere dage i forvejen her i sommerperioden. 

Da vi havde styr på det, gik vi tilbage til Thai-restauranten, som vi også besøgte i går, hvilket vidner om, at det virkelig er god mad. Flemming siger, det er det bedste Thai-mad, han nogensinde har fået.

Tilbage på hotellet blev der spillet spil og slappet af med i-pads.

Boston downtown

IMG_2325
I dag blev det atter til en storby-ferie. Vi kørte ind til Boston centrum og fandt et parkeringshus, hvor vi parkerede bilen. Derefter brugte vi ca. 5,5 time På gå-ben rundt i Boston downtown, inden vi atter kørte tilbage til forstaden, vi bor i.
Boston er en hyggelig by, som er sammensat af mange forskellige kvarterer. Der er enorme højhuse, og der er kvarterer, hvor man kun må bygge i tre etager. Byen har mange små hyggelige steder, grønne områder og sjove facetter – som feks en baggård med bogreoler fyldt med bøger eller et springvand, som man åbenbart godt må bade i, (og det gjorde en hel flok børn så☺️).

IMG_6614

IMG_2355

Vi fik set rigtig meget i dag og gået godt 10 km. Af de mest seværdige ting skal nævnes Boston Public Library, som er en fantastisk og storslået bygning. Helt utroligt at et bibliotek har så smukke rammer. Dernæst skal nævnes Cheers, som er den oprindelige bar, hvor Sams bar tv-showet blev optaget.

IMG_2327

IMG_2323

IMG_6624

Dernæst Boston Common parken, hvor vi hvilede fødderne på en bænk og nød en kop kaffe. Dernæst Copley Square med det 241 m. høje Hancock tower (største skyskraber i New England), som spejler alle de andre bygninger i området i sin glasfacade, inklusive Trinity kirken. Vi så også Massachusetts State House med den enorme guldkuppel, og Beacon Hill området, som er beboelseskvarteret for de velhavende. Husene er murstensrækkehuse fra begyndelsen af 1800-talle,t og gaderne er små snævre brostensbelagte gader.

IMG_2343

IMG_2334

Køreturen tilbage til motellet bød på hektisk trafik. Af alle de storbyer, vi har kørt rundt i her i USA, er Boston klart den værste. Deres vejsystem er så komplekst og forvirrende, at det er svært at ramme den rigtige vejbane, selv med en god GPS som hjælper.

IMG_6636

IMG_6634

IMG_6626

Efter en god times afslapning på værelset gik vi på Thai-restaurant. Rigtig god mad – og igen i rigelige mængder.

 

Tre stater på en dag

SYXQ9944

Vi vågnede op i New Hampshire, brugte det meste af dagen i Maine og er nu i Massachusetts.
Efter morgenmad på en fortovscafé i North Conway, kørte vi mod Maine, eller nærmere betegnet Portland Head-fyrtårnet. Det er det ældste fyr i Maine og blev taget i brug første gang i 1791. Den dag i dag er det stadigt virksomt. Efter mange dage i bjergene var det skønt at se havet og de rå klipper – en helt anden natur end de frodige bjerge. Vi gik en tur omkring fyret, som ligger smukt helt ud til vandet selvfølgelig.

IMG_2283

IMG_6607

Herfra kørte vi til Old Orchard Beach. Her er der en stor forlystelsespark lige ved stranden. Men den 11 km. lange strand var på en solskinsdag som denne også fyldt helt op af folk, der slappede af og badede. Vi gik en tur for at opleve dette inferno af boder, karruseller, badegæster og støj, inden vi kørte lidt længere syd på til en by, som har et noget roligere tempo. Kennebunkport er en lille hyggelig by med lystbådehavn og små pæne butikker. Her fik vi lidt frokost (hummer sandwich og krabbesuppe), mens vi sad og kiggede ud over vandet, og Iben helt fortabte sig i, hvor søde ænder er. (Der svømmede nemlig en hel flok lige nedenfor os).

IMG_2295

IMG_2298

På dette tidspunkt var klokken ved at være 16.00, og det var derfor blevet tid til at køre de sidste par timer til Boston (eller Watertown, som forstaden, vi bor i, hedder). Da vi nærmede os Boston, blev trafikken tæt, og turen endte derfor med at tage godt 30 min. længere end forventet.

Endelig fremme og tjekket ind brugte vi lidt tid på at finde ud af, hvor langt vi er fra Boston centrum, og hvordan vi lettest kommer derind. Da vi havde orienteret os, gik vi ud for at opstøve noget aftensmad, og her var vi alle ved at dø af grin, da Bedstefar blev afkrævet at vise ID for at kunne købe en øl. Jo, turen har skam gjort ham godt – nu er man rent faktisk i tvivl om, hvorvidt han er over 21 år, som er aldersgrænsen for at købe alkohol her. 🙂 Bedstefar havde imidlertid ikke lige billed-id med, og en af de andre servitricer sagde derfor til den unge fyr, som havde bedt om det, at hun troede det gik uden. Hi hi.. Jeg havde svært ved at stoppe med at grine igen, hvilket fik Iben til at beskylde mig for at være blevet ligesom de højrøstede amerikanere.

Iben, Flemming og jeg endte dagen på en nærliggende Starbucks, mens Bedsteforældrene gik tilbage på motellet efter aftensmaden.

Bjørn og mini-golf

IMG_2254

IMG_2258

Efter morgenmad i bjælkehytten ville Iben vise mig området her, så vi gik ned til bålstedet ved bækken. Kort efter kom Flemming også, og vi sad og betragtede de små egern, der pilede frem og tilbage i morgensolen. Flemming og jeg sad på bænken, mens Iben stod og pustede mælkebøtter. Pludselig siger Iben ” Der er en bjørn”, og så spankulerer der ellers en halvvoksen bjørn hen over bækken lige foran os. Den var max 10 meter fra os. Jeg skal lige love for moderens hjerte sad oppe i halsen, og samtidigt med at jeg var fascineret af synet, havde jeg bare lyst til at løbe. Men det må man jo ikke. Så da den havde krydset bækken, gik vi stille og roligt væk derfra, inden mor-bjørnen kom. For den havde jeg bestemt ikke lyst til at møde. Ingen af os havde mobil eller kamera på os, da vi jo bare lige var gået derned for at sidde og nyde morgenroen, inden Flemming, Iben og Bedstefar skulle i poolen.

Da vi fortalte bedsteforældrene om det, ville Bedstefar med derned, så Flemming og ham gik derned med kamera for at se, om de kunne være heldige at forevige det. Iben og jeg blev hos Bedstemor ved hytterne.

IMG_2260

De to herrer vendte dog tilbage med uforrettet sag, og istedet hoppede de i den kolde pool sammen med Iben, inden vi kørte videre gennem bjergene.

IMG_0969

IMG_2267

IMG_2268

Også i dag gjorde vi hold et par gange i bjergene for at tage billeder, men nu har vi dog kørt i bjerge så længe, at Iben synes, hun er ved at have set bjerge nok. Så i dag valgte vi at spille mini-golf istedet for at køre op ad endnu et bjerg. Det var super hyggeligt at spille mini-golf – og Flemming vandt – men kun med 2 point over mig!!! Iben sluttede af med at proklamere, at hun sagtens ville kunne holde til at spille mini-golf to gange på denne ferie, så det tyder vel på, at frøkenen havde moret det.

IMG_2272
Da vi efterfølgende tjekkede ind på vores hotel i North Conway, blev vi igen positivt overraskede. Vi bor her i en lejlighed med to soveværelser og en fælles stue – og her er rigtig fint og hyggeligt. Byen er en typisk tourist-by med masser af caféer og butikker på hovedgaden.

IMG_2278

Den sidste del af eftermiddagen sumpede vi i vores lejlighed med spil inden vi tog på Starbucks, hvor vi hver især slappede af med hver vores iPad.

(Frokosten blev som sædvanligt indtaget midt på eftermiddagen, og således havde vi ikke appetit til aftensmad – og en kage på Starbucks var derfor nok).

En smuk og dejlig dag

IMG_2218Solen skinnede allerede fra morgenstunden, så selvom morgenmaden var elendig på Econo-lodge, var vores humør højt.

IMG_2227

Vi kørte først mod Essex, hvor vi skulle med færge over til Burlington. Både bilturen og bådturen var en fryd for øjet. Fredfyldt, frodigt og skønt. Da vi kørte på land i Burlington, var vi kommet til staten Vermont. Vermont er netop kendt for sine grønne bjerge og gode skisportssteder. Internationalt er Vermont mest kendt for ahorn-sirup og Ben & Jerry’s ice creme.

IMG_0937

Vi begyndte vores dag i Vermont med at køre til den lille by Stowe, som mest af alt minder om en østrisk bjergby. Byen er da også kendt som New Englands skisportshovedstad, og bjerget Mount Mansfield, som ligger lige ved byen, har da også 300 km. langrendsløjper og diverse slalompister. Vi spiste frokost på en Diner i byen, inden vi kørte de sidste 8 km. til Mount Mansfield. Her tog vi en gondol-lift, som førte os næsten helt op på toppen af bjerget. Sikke en udsigt. Gondolturen var smuk, og mens vi hang højt oppe over bjerget i en vire, syntes Flemming og Jørgen naturligvis, at det var god humor at begynde at tale om, at viren så ustabil ud, eller foreslå at få gondolen til at vippe. Humor ikke alle bifaldte 🙂

IMG_2232

IMG_0962

IMG_0941

IMG_0949
IMG_2236

Oppe på toppen kunne vi se langt omkring, og når man kommer fra så fladt et land som Danmark, så er sådant et kæmpe bjergområde altså bare fascinerende.

IMG_6595

Efter bjergturen vendte vi bilen mod Ben & Jerry’s fabrikken. Ben og Jerry var to hippier, der i 1978 åbnede deres egen isbutik her i Vermont. Hurtigt blev isen så populær, at de åbnede deres egen fabrik. Den fabrik var vi på en lille rundtur i, inden vi sluttede af med at spise is på deres terrasse med udsigt ud over bjergene. Ben & Jerry’s ice creme kom til Danmark i 2005. I dag har de 6 fabrikker rundt om i verden og sælger til det meste af verden.

IMG_2248

IMG_0964

Klokken var nu lidt over 17.00, og vi skulle køre de sidste 120 km. til hotellet, som forøvrigt ligger i staten New Hampshire og byen Franconia. Da vi ankom, var vi alle godt trætte, men vi blev opløftede af, at det sted, vi kom til, er utroligt hyggeligt. Det ligger meget øde og er nærmest små hytter, der ligger ned til en rislende bæk. Flemming og Iben gik straks på opdagelse i området, og klokken blev således henved 20.00, inden vi fik spist aftensmad på et pizzaria i en nærliggende by (10 min. kørsel fra hotellet).

Modsat dagen i går, som var ret stillestående, har dagen i dag været spækket med oplevelser – og solen har skinnet på dem alle 🙂

Lake Placid

IMG_2217

IMG_2215

Vejrudsigten meldte regn hele formiddagen, så vi besluttede os for at sove længe i dag. Først kl. 10.00 begav vi os således på vej til den nærmeste diner for at få noget morgenmad. Efter morgenmaden kørte vi længere op i bjergene. Planen var at køre hele vejen op af Whiteface Mountain. Men da skyerne hang meget lavt, besluttede vi, at vi ikke ville betale for at komme helt til toppen. Skyerne hang allerede og dækkede for udsigten, der hvor vi var, så endnu længere oppe, ville vi sikkert ikke kunne se noget overhovedet. Super ærgerligt, da det vi kunne se, var utroligt smukt. Bjergene her er frodige, og der er mange bjergsøer og bække/floder her.

Efter vores lille tur i bjergene vendte vi næsen mod motellet. Regnen gjorde vist, at vi alle bare havde lyst til en sumpedag. Iben og Flemming gik i den indendørs pool, og vi andre læste op på – og undersøgte, det vi skal se i de kommende dage. Og så fik vi også lige vasket lidt tøj. Da vi skulle ud at spise aftensmad foreslog Iben, at vi bare købte noget, som vi kunne tage med tilbage til motellet, og det gjorde vi så. Vi trængte vist alle til en dag, hvor vi ikke skulle være sociale.

Jeg håber, at vejret er bedre i morgen, for om vi kan lide det eller ej, påvirker vejret vores humør, og det er ærgerligt, når vi ikke kan se og opleve det, vi gerne vil, pga vejret.

FP:  Ide til billeder til herre og dame toilet!

IMG_2210

En lang køredag og tordenvejr

IMG_0908

Vi stod tidligt op for at komme på vejene inden alt for mange andre. Den taktik lykkedes dog ikke helt, da der alligevel var en del trafik gennem Toronto. Men på den anden side af byen blev det bedre, og GPS’en viste, at der var 335 km. til, vi igen skulle dreje. Vi skulle køre over 500 km. i dag og de sidste 100 i bjergene, så vi var forberedte på mange timer i bilen. Klokken var da også 18.30, inden vi var helt fremme, men så havde vi også haft et par stop undervejs.
Efter de første par timer var vi andre ved at være klar til den første strække-ben pause, men chaufføren ventede på en Starbucks. Da den endelig kom, viste det sig, at der lå en Outled lige derved. Og så endte det med, at det blev til lidt mere end bare en strække-ben pause. Der var nemlig en Tommy Hilfiger butik, som havde tøj til os alle, og som var helt vild billig, fordi priserne var i canadiske dollars. 50 min. senere havde vi alle fået noget nyt – og lad mig bare sige, at ingen kun havde fået én ting.

Efter endnu et par timer på vejen, hvor vi også havde krydset grænsen tilbage til USA, var Bodil og jeg ved at være godt tisse-trængne… Så det blev til at hold, hvor vi fik tanket bilen op, vi fik tisset og fik mad. Og så var vi klar igen til et par timers bjergkørsel. Noget af vejen regnede det meget, og på et tidspunkt slog lynet ned i et træ ca. 30 m. foran bilen. Vi kunne se røgen og splinter fra træet, der røg ud på vejen, og der lød et brag, som et højt skud. Det var lidt vildt – og også ret fascinerende. Ingen af os havde før set lynet slå ned.

IMG_0913

Naturen her i bjergene er virkelig smuk. Her er frodigt og mange bjergsøer. Byen vi bor i hedder Lake Placid, og den har været vært for vinter OL hele to gange. Den minder om en alpe-by, så den er rigtig hyggelig. Her er vinter 9 måneder om året og kun sommer i de sidste tre. I dag regner der, og vejrudsigten lover også regn i morgen – desværre!

Lige nu sidder vi igen på Starbucks. Her er fri wifi, og regnen vælter ned lige uden for vinduet.