For første gang på vores tur, var vi nødt til at blive vækket af vækkeuret, da vi vidste, vi havde en lang køredag foran os.

Allerede kl. 9.00 var vi på vej væk fra Las Vegas mod nord. Vi kørte til Beatty og derfra drejede vi ind mod Death Valley, som vi kørte igennem i nogle timer. Dødens dal er det varmeste sted i USA, og kommer man om sommeren er gennemsnitstemperaturen 47 grader. I dag var der dog kun 27 grader i bunden og 16 grader på de højeste bjerge. Death Valley er noget mere bjerge, end vi troede. Og så er der jo bare utroligt tørt. Det var dog en smuk tur, men ikke noget vi faldt i svime over. Det kan selvfølgelig også have noget at gøre med, at vi efterhånden har kørt i en del bjerge.

Da vi nærmede os Bishop, som var vores mål for dagen, begyndt bjergene at blive sneklædte og sletterne blev mere og mere grønne. Smukt syn.

Knapt så smukt var synet af vores hotel. Det er ok, men her lugter lidt, og det er noget slidt. Og så koster det til og med betydeligt mere end vores sidste overnatning i Las Vegas, som var en hel anden standard.

Et andet problem, vi støder ind i her, er at der er kommet så meget sne i bjergene, at den vej vi gerne vil køre på genne Yosemite nationalpark er lukket. Måske åbner den dog igen i morgen, men det kommer jo an på vejret. Hvis ikke den åbner, må vi køre en ret stor omvej, som til og med er en knap så smuk rute. Så vi håber på mildere vejr i morgen, så de kan holde bjergvejene snefri.

Det er lidt syret, at vi i går lå ved swimmingpoolen, og i dag tager vi stilling til snestorme. Sandalerne kan også godt blive pakket væk igen. De skal sikkert først frem igen i Florida.

Lidt øv, men alligevel er det også med til at gøre turen dejlig afvekslende.

Da vi spiste aftensmad faldt vi i snak med en 70 årig, sort, lastbilschauffør. Ret underholdende. Han var bestemt ikke tilfreds med det amerikanske samfunds udvikling. Han sagde, at der kommer flere og flere udlændinge, specielt fra Mexico, til USA. De er de nye slaver her i landet. De arbejder for næsten ingen penge, fordi det stadig er bedre, end det de kommer fra. Og derved forsvinder jobbene fra dem, der før var blandt de laveste i samfundet. Så der bliver flere og flere fattige i landet. Middelklassen bliver mindre og mindre. For at få job i servicesektoren skal man kunne tale spansk, da så mange af kunderne kun taler spansk. Så det engelske sprog bruges mindre og mindre. Man skal selvfølgelig huske, at det kommer fra en 70 årig, der sikkert synes, at alting var bedre i de gode gamle dage. Men inden vi faldt i snak med ham, sad vi faktisk lige og talte om, at det er utroligt, selv så langt oppe i landet, at der er så mange ikke hvide amerikanere. At det er utroligt, at selv her står flere skilte på spansk. At der er forbavsende mange, der taler dårligt engelsk, og at sproget derved må miste nuancer. Sproget i England virker mere nuanceret, end det vi hører her. Så lidt er der måske om snakken.

Nå men tilbage til os. Da vi ikke ved, hvilken vej vi kan køre i morgen, kan vi heller ikke booke overnatning, så der er mange uvisheder i de næste par dage. Men det går vel alligevel – og forhåbentligt godt!